
Afdelingsleder okt25
med mulighed for partnerskab på den korte bane
Vi søger en erfaren og ambitiøs afdelingsleder til vores konstruktionsafdeling. Er du den rette kandidat, får du mulighed for at indtræde som partner i konstruktionsafdelingen på kort sigt. Det er en unik mulighed for at blive en central del af firmaets fremtidige udvikling og få direkte indflydelse på både ledelsesmæssige, faglige og strategiske beslutninger.
For at komme i betragtning skal du være uddannet konstruktionsingeniør eller bygningskonstruktør. Og så skal du brænde for dit fag og ikke mindst for som leder at sikre, at dine kollegaer løfter i flok og løser opgaverne efter de højeste kvalitetsstandarder.
Kort om jobbet
Du får ansvaret for personaleledelsen af vores konstruktionsafdeling og indgår samtidig som en del af projekteringen og tilsynet med konstruktioner ved nybyggeri og renoveringsopgaver. Jobbet er alsidigt og indebærer blandt andet tæt dialog med bygherre, entreprenører og arkitekter.
Personen skal primært fungere som personaleleder men også være stærk faglig og være en del af salg og kontakt til kunder. Evt. være projekteringsleder.
Fælles for vores kunder er, at de forventer, at vi har en pragmatisk tilgang til opgaverne og kan rådgive bredt ud fra de byggetekniske discipliner. De forventer desuden ofte, at du kan svare på det meste på rede hånd eller hurtigt finde et svar til dem med hjælp fra dine dygtige kollegaer.
Det forventer vi af dig
- Du har solid erfaring som konstruktionsingeniør eller bygningskonstruktør
- Du har god erfaring med personaleledelse
- Du har kendskab til både renovering og nybyggeri
- Du arbejder selvstændigt, men trives i tæt sparring med kollegaer
- Du har en pragmatisk tilgang til projekter
- Du er udadvendt, kundeorienteret og en stærk kommunikator i både skrift og tale
Det tilbyder vi
- En unik mulighed for partnerskab i en ambitiøs konstruktionsafdeling
- Varierende og spændende projekter i alle størrelser
- Et afslappet arbejdsmiljø med højt fagligt niveau og fantastiske kolleger
- Gode muligheder for indflydelse og personlig udvikling
- Efteruddannelse, attraktiv løn, madordning, kulturklub, massørordning og meget mere
Om os
Torkil Laursen A/S er et mellemstort rådgivende ingeniørfirma grundlagt i 1957. Vi tilbyder bred ingeniørrådgivning inden for byggeri, energi, indeklima og bæredygtighed – typisk til skoler, institutioner, erhvervs- og boligbyggeri samt medicinalindustrien.
Vi praktiserer en flad organisation, hvor sparring med kolleger er omdrejningspunktet. Her er der rig lejlighed til at få prøvet ens idéer af.
I konstruktionsafdelingen er vi netop nu 5 konstruktører og 6 ingeniører. Alle er dygtige og erfarne folk, som kan sparre om alt mellem himmel og jord. Vi har travlt og forventer at vækste yderligere i den kommende tid.
Torkil Laursen A/S holder til i Taastrup og har desuden en afdeling i Ringsted. Vi flytter den 1. december til lyse og indbydende kontorlokaler et stenkast fra Høje-Tåstrup Station.
Om Torkil Laursen
Torkil Laursen A/S er et mellemstort rådgivende ingeniørfirma grundlagt i 1957 med tre fagområder: bærende konstruktioner, VVS- og elinstallationer. Vi leverer en bred vifte af ingeniørydelser og services til kommuner, boligorganisationer, virksomheder og private – blandt andet inden for byggeri, energi, indeklima, skimmelsanering og bæredygtighed. Hovedkontor i Tåstrup og med kontor i Ringsted fra efteråret 2022.

