Torkil Laursen, Kom med på holdet #1

I Torkil Laursen A/S overlader vi intet til held og tilfældigheder. Vi regner på tingene, og så får vi kollegaerne til at regne efter, så vi er 100% sikre på, at vi har elimineret enhver usikkerhed. Det kræver kompetente medarbejdere fra allerøverste hylde. Det er dem, der udgør vores fundament.

Håndplukkede medarbejdere smager bare bedre Vi tror heller ikke på held og tilfældigheder, når det handler om at fastholde og tiltrække nye, gode hoveder til vores team. Her er ikke plads til alle, der kan vifte med et eksamensbevis. Skal du spille sammen med profferne, skal du…

· Komme med den helt rette indstilling og have viljen til at lære nyt… og ikke mindst til at lære fra dig

· Være udstyret med både talent og gå-på-mod til at blive den bedste af de bedste inden for dit felt

· Have en solid potefolie af veludførte projekter i bagagen

Og så skal du være typen, der tager en kop kaffe med til din sidemand uden at spørge. I Torkil Laursen gør vi nemlig en dyd ud af at ”spille hinanden gode”… og det kræver som bekendt en anseelig mængde stimulanser.

Hvad får du så ud af at berige os med din gode energi? Kan du klare alt det, kan vi til gengæld tilbyde dig et fantastisk hus med masser af muligheder for personlig udvikling. Her får du ikke bare ansvaret for et lille nichefelt – her er du med på alle dele af projekterne fra start til slut.

Og så er der mentorordning, fleksible arbejdsvilkår, sublime og overraskende humoristiske kollegaer, løn som tåler at blive sammenlignet med din nuværende lønseddel og ikke mindst en frokostordning i verdensklasse. Savner du noget, fikser vi det.

Hold godt øje med os. Vi søger nye kollegaer 😊.

Med venlig hilsen​​​​
Henrik Fuglbjerg‑Svendsen
Udviklings‑ og salgschef, Partner
Mobil: +45 2374 5598

Om Torkil Laursen

Torkil Laursen A/S er et mellemstort rådgivende ingeniørfirma grundlagt i 1957 med tre fagområder: bærende konstruktioner, VVS- og elinstallationer. Vi leverer en bred vifte af ingeniørydelser og services til kommuner, boligorganisationer, virksomheder og private – blandt andet inden for byggeri, energi, indeklima, skimmelsanering og bæredygtighed. Hovedkontor i Tåstrup og med kontor i Ringsted fra efteråret 2022.