Torkil Laursen, Rådgivende Ingeniører vinder rammeaftale!

I et skarpt felt af kompetente rådgivere, har Torkil Laursen, Rådgivende Ingeniører i samarbejde med GPP Arkitekter og Arkitektfirmaet HS BrunsgaardLaursen vundet rammeaftalen vedr. totalrådgivning for FA09 og VIBO.

Som Team ser vi frem til at håndtere både større og mindre projekter, som spænder fra renovering, tilbygning og ombygning til nybyggeri indenfor en bred vifte af almene lejemål på Sjælland. Med en længerevarende samarbejdsaftale som denne får vi mulighed for at levere en dialogbaseret rådgivning, som har stor betydning for et godt og stabilt samarbejde med FA09 og VIBO og som sikrer gode og attraktive boliger for deres afdelinger, medlemmer og beboere. Rammeaftalen har en samlet værdi på op til 827.000.000 kr. og løber over de næste 2 år (med mulighed for 2 års forlængelse).

Vi ser meget frem til samarbejdet med VIBO og FA09 i de kommende år.

Så vi hører også gerne fra ingeniører og bygningskonstruktører som brænder for renovering og nybyg i den almene boligsektor – vi glæder os til at høre fra dig 😊.

Med venlig hilsen​​​​
Henrik Fuglbjerg‑Svendsen
Udviklings‑ og salgschef, Partner
Mobil: +45 2374 5598

Om Torkil Laursen

Torkil Laursen A/S er et mellemstort rådgivende ingeniørfirma grundlagt i 1957 med tre fagområder: bærende konstruktioner, VVS- og elinstallationer. Vi leverer en bred vifte af ingeniørydelser og services til kommuner, boligorganisationer, virksomheder og private – blandt andet inden for byggeri, energi, indeklima, skimmelsanering og bæredygtighed. Hovedkontor i Tåstrup og med kontor i Ringsted fra efteråret 2022.